Restaureringen, udgravningerne, rekonstruktionerne og genopretningen kan ske i flere etaper.

Voldsteder og ruiner:
Voldsteder og ruiner skal friholdes for træer og buske, som kan sløre fortidsmindet ­eller ødelægge det via rodvækst. Enkelte fritstående træer, som ikke er en ­trussel mod fortidsmindets bevaring, kan dog accepteres. Murrester med videre skal ­skærmes mod ødelæggelse, og overfladen på voldsteder og andet skal bevares intakt. ­Eksempelvis skal fårs sandbadning i voldstedernes sider så vidt muligt undgås.

Synliggørelse af fortidsminderne:
Trævækst og krat omkring voldstederne slører disse og gøre dem praktisk taget usynlige. Sådan trævækst bør så vidt muligt ryddes, hvis det ikke strider mod andre bevaringsinteresser, eksempelvis beskyttelse af særlige naturbiotoper. Nogle steder, som foran det tredje Hald, kan det være oplagt ikke blot at rydde bevoksningen, men også at fjerne de ”øer”, den står på. En synlig forbindelse mellem fortidsminderne er også ønskelig, så man som minimum kan se fra det første til det tredje Hald - og ­omvendt - samt tilsvarende mellem det andet og det tredje Hald.

Det er oplagt at starte med at frilægge de tre voldsteder. På samtlige steder fjernes al bevoksning – alene et eller to markante (løv)træer bibeholdes for at give ”dybde” og ”ridderromantik” på voldstederne. Voldgraven om det andet Hald retableres. Ved det tredje Hald fjernes voldene af jord på begge sider af adgangsvejen til borgen. Bunkerne af jord fra ældre undersøgelser i begyndelsen af 1900-tallet soldes for fund og fjernes helt fra voldstederne (andet og tredje Hald).

Broerne til det andet og tredje Hald retableres efter forudgående arkæologiske ­undersøgelser.

Der udføres omfattende undersøgelser med georadar og magnetometer på de tre voldsteder, det fjerde Hald og udenomsområderne. Sigtet er at få overblik over ­mulige bygninger på voldstederne/herregårdspladsen og eventuelt at finde de ­tilknyttede ladegårde. Tanken er også, at resultaterne af de tekniske undersøgelser skal danne basis i udpegning af de mest givtige områder for de arkæologiske ­undersøgelser.

De allerede fremdragne ruiner istandsættes, og tårnet får igen en øvre etage og et tag på. Det overvejes, om hele eller dele af porthuset og vindebroen skal ­nyopføres. Slet ikke en umulig opgave. En arkitektkonkurrence kan danne basis for et ­rekonstrueret tårn som De Fem Halders samlingspunkt, formidlingscenter og ­iøjnefaldende symbol.

Der foretages nye arkæologiske undersøgelser på alle tre voldsteder. De arkæologiske undersøgelser sker på baggrund af georadar og magnetometerundersøgelser.

Hovedsigtet er af få ny viden om borgenes bygningsmasse og at kunne datere voldstederne mere præcist. Chancerne er gode ved det andet og tredje Hald, hvor der er træ til stede til dendrokronologiske undersøgelser. Ved det første Hald kan man alene håbe på fund, der er lette at datere, såsom mønter.

Med resultaterne af de arkæologiske undersøgelser overvejes det, om nye ruinfund skal restaureres og frilægges eller markeres med for eksempel græstørvevolde.