Det tredje Hald
Det tredje Hald bliver plejet med en kombination af manuel slåning og intensiv græsning med får i korte perioder. På ydersiden af volden langs søkanten står en kant af træer, især rødel og pil, hvoraf flere er ganske store. Ind mod land er de tidligere engarealer bevokset med rødel i varierende størrelse.
I forbindelse med en tidligere restaurering af det tredje Hald er forsøgt illustreret den tidligere adgangsvej til borgen via gravning af to kanaler på begge sider af adgangsvejen, hvorved afgræsning af engarealerne på begge sider af adgangsvejen desværre er umuliggjort. Kanalerne har jævnlig været renset op.
1600-tals inventarierne fortæller at taget var tækket med tegl og skælling, måske tagspån. Spidsen var af bly. En skorsten gennembrød taget. Det øverste kammer havde tre vinduer, det nederste fem. Begge kamre var hvælvede. I bunden et fangehul med lem. Adgangen til tårnet skete gennem det nederste kammer, som vi kender det i dag.
Trappen til den øverste etage var muret. Foran indgangsdøren har der været et muret vindfang, datering ukendt. Og mod nordvest på tårnet var der tilbygget en hemmelighed – et latrin.
Herredsfoged og folketingsmedlem Christopher Krabbe stod bag en restaurering og genopførelse af tårnet fra cirka 1902 til 1906. Arkitekten var Martin Nyrop, især kendt som skaberen af Københavns Rådhus. Initiativet faldt bestemt ikke i god jord på Nationalmuseet. Tårnet fik et nyt tag, og det var med køkken, soveværelser og en sal. På et tidspunkt husede det en landarbejderfamilie og endte med at være restaurant under Niels Bugges Kro. I 1930 var tårnet i dårlig stand. Taget og den øverste etage kom væk.
I begyndelsen af 1700-tallet blev porthuset nedrevet næsten til grunden. Dele af porthuset udgraves af Krabbe fra 1901 og nogle år frem. De hvælvede rum bliver afdækket. Også skydeskår, der af Krabbe dog tolkes som løngange. Han var jo af den opfattelse, at det tredje Hald var fra højmiddelalderen, hvor man ikke havde skydevåben.
I forbindelse med en tidligere restaurering af det tredje Hald er forsøgt illustreret den tidligere adgangsvej til borgen via gravning af to kanaler på begge sider af adgangsvejen, hvorved afgræsning af engarealerne på begge sider af adgangsvejen desværre er umuliggjort. Kanalerne har jævnlig været renset op.
1600-tals inventarierne fortæller at taget var tækket med tegl og skælling, måske tagspån. Spidsen var af bly. En skorsten gennembrød taget. Det øverste kammer havde tre vinduer, det nederste fem. Begge kamre var hvælvede. I bunden et fangehul med lem. Adgangen til tårnet skete gennem det nederste kammer, som vi kender det i dag.
Trappen til den øverste etage var muret. Foran indgangsdøren har der været et muret vindfang, datering ukendt. Og mod nordvest på tårnet var der tilbygget en hemmelighed – et latrin.
Herredsfoged og folketingsmedlem Christopher Krabbe stod bag en restaurering og genopførelse af tårnet fra cirka 1902 til 1906. Arkitekten var Martin Nyrop, især kendt som skaberen af Københavns Rådhus. Initiativet faldt bestemt ikke i god jord på Nationalmuseet. Tårnet fik et nyt tag, og det var med køkken, soveværelser og en sal. På et tidspunkt husede det en landarbejderfamilie og endte med at være restaurant under Niels Bugges Kro. I 1930 var tårnet i dårlig stand. Taget og den øverste etage kom væk.
I begyndelsen af 1700-tallet blev porthuset nedrevet næsten til grunden. Dele af porthuset udgraves af Krabbe fra 1901 og nogle år frem. De hvælvede rum bliver afdækket. Også skydeskår, der af Krabbe dog tolkes som løngange. Han var jo af den opfattelse, at det tredje Hald var fra højmiddelalderen, hvor man ikke havde skydevåben.
I 1979-80 blev resterne genudgravet og var genstand for iagttagelser, blandt andet vindebroen. For dette stod arkitekt Johannes Hertz fra Nationalmuseet. Istandsat 2007-09. Inde i voldene ligger de rum, der har givet adgang til skydeskårene på siderne.
Vandporten og de hvælvede kældre udgraves også af Krabbe i begyndelsen af 1900-tallet og blev istandsat med nye hvælvinger.
Det tredje Hald nås via en dæmning samt en træbro over voldgraven. Broen trænger i høj grad til udskiftning. Der er etableret en nøgleordning for personer i handicapbiler. Chaufførerne kan låne en nøgle til indhegningens låge og parkere ved starten af dæmningen. Selve dæmningen er belagt med handicapegnet materiale, og med lidt besvær kan også broen til selve ruinen passeres i kørestol.
På land mellem det første og det tredje Hald findes en del bevoksning, som er en kombination af rødel langs søkanten, et gammelt markhegn af hvidtjørn og et tilgroningskrat af især slåen og tjørn.
Resterne efter det fjerde Hald ligger i parken til den nuværende Hald Hovedgaard, som er det femte Hald. Parken drives fortsat som park, om end forholdsvis ekstensivt.
Der overvejes en handicapegnet sti fra en p-plads syd for Hald Hovedgaard og helt ud til Hald Ruin.
Vandporten og de hvælvede kældre udgraves også af Krabbe i begyndelsen af 1900-tallet og blev istandsat med nye hvælvinger.
Det tredje Hald nås via en dæmning samt en træbro over voldgraven. Broen trænger i høj grad til udskiftning. Der er etableret en nøgleordning for personer i handicapbiler. Chaufførerne kan låne en nøgle til indhegningens låge og parkere ved starten af dæmningen. Selve dæmningen er belagt med handicapegnet materiale, og med lidt besvær kan også broen til selve ruinen passeres i kørestol.
På land mellem det første og det tredje Hald findes en del bevoksning, som er en kombination af rødel langs søkanten, et gammelt markhegn af hvidtjørn og et tilgroningskrat af især slåen og tjørn.
Resterne efter det fjerde Hald ligger i parken til den nuværende Hald Hovedgaard, som er det femte Hald. Parken drives fortsat som park, om end forholdsvis ekstensivt.
Der overvejes en handicapegnet sti fra en p-plads syd for Hald Hovedgaard og helt ud til Hald Ruin.
De Fem Halder | Sct. Mathias Gade 53a | DK-8800 Viborg | Telefon +45 86 46 11 49 | Mobil +45 29 29 52 77 | mail@defemhalder.dk
