Det første Hald og området omkring det er i dag afgræsset med får. Afgræsningen fungerer godt, selv om der er visse problemer med slidskader på voldstedet. Vold­stedet er frit liggende i terrænet, men på selve voldstedet står en del ældre ege.

Det første Hald er hegnet ind for at kunne styre græsningstrykket. Der er adgang via to låger, som måske kan suppleres med en stente. Ingen handicapegnet adgang.

Det andet Hald og de nærmeste arealer mod nord og syd bliver ligeledes afgræsset, her med en kombination af får og geder. De omkringliggende arealer er først inddraget i græsningen i 2009. På selve voldstedet står en del træer, hovedsagelig fritstående ege og skovfyr. På den gamle engflade syd for voldstedet er tæt bevoksning af især rødel, som har været skåret ned gentagne gange.

Området langs bækken nord for voldstedet og langs søbredden videre mod nord er forholdsvis tæt bevokset, også her især med rødel.

Vi må forestille os, at søens vandstand i middelalderen var et sted mellem halvanden og to meter lavere end i dag. Vandstigningen skete i forbindelse med anlæggelse af vandmøller. Ser vi på et bundkort over søen, vil der lidt syd for det tredje Hald dukke en ø op – Rørholmen – med en diameter på cirka 75 meter. Et ældre voldsted eller en naturlig knold?

Det andet Hald nås via to lave træbroer over henholdsvis en bæk og den gamle ­voldgrav. Broerne trænger snart til udskiftning. I dag er der ingen handicapegnet ­adgang.