Niels Bugges Hald, altså Hald nummer to, kan være bygget af ­væbneren Niels Bugge. Men gad vidst, om det ikke allerede lå der, da han i 1346 købte Hald af Peder ­Ludvigsen Eberstein. Han skænkede jord i Viborg til både Johanniter­klosteret og ­Gråbrødre Kloster – den i øvrigt spændende slægt ­uddøde i middelalderen.

Voldstedet består af en næsten cirkelrund borgbanke med en diameter på cirka 80 meter. Banken er omgivet af en tør voldgrav og en vold. I forbindelse med undersøgelser i 1908-09 fandtes der rester af murværk i voldene. Et stort område, hvor alle de væsentlige bygninger; beboelseshuse og økonomibygninger, såsom køkken og bageri, også har befundet sig – og ikke uvæsentligt: det centrale forsvarstårn, om det nu har været rundt eller firkantet og muret i tegl.

Men der er ingen fysiske spor at se i dag. Ældre udgravninger bekræfter, at der har ligget munkestenshuse, hvoraf ét med hypocaust – et varmluftsanlæg, der har ­opvarmet en øvre etage.

Niels Bugge købte Hald i 1346, mens Grev Gert holdt landet i sit jerngreb. Niels Bugge byggede en ny, stærk borg i sten. Ifølge traditionen drog Niels ­Ebbesen ud fra denne borg, da han ”vog den kullede greve” i Randers. Hvis side Bugge var på, er der tvivl om, men i al fald lå han i perioder i strid med kong Valdemar Atterdag, og meget tyder på, at kongen stod bag mordet på Niels Bugge ved Middelfart i 1358.

I det mindste passede Bugges død ualmindelig godt i kongens planer om at få skabt et stærkt, samlet dansk rige. Det mål nåede først hans datter Margrethe den ­Første, der i øvrigt købte Hald og forærede det til bispestolen i Viborg, mod at man rev ­Bugges borg ned. Den fik lov at stå i knap 50 år. Materialerne kom domkirken til gavn.