Hald – både de fortidige udgaver og den nuværende Hald Hovedgaard – ligger cirka fem kilometer syd for Viborg, på nordsiden af Hald Sø.

Her skabte istiden grundlaget for en god, fast vej langs den jyske højderyg, og langs vejen højsatte stenalderfolkene deres døde.

Hovedparten af området nord for Hald Sø, hvor Halderne har ligget, består af mere eller mindre stejle sandbakker med hæld mod Hald Sø. Navnet ”Hald” betyder noget i retning af ”hældning” eller ”skråning”. Det første kendte borganlæg ligger på en sådan skråning.

Områderne omkring Hald Sø har været mere eller mindre skovbevoksede op gennem tiden, dels grundet det stejle terræn, som vanskeligt lod sig dyrke, dels på grund af herregårdens ejerskab.

Den nordvestlige bred af Hald Sø er ét af de få steder, hvor der er en forholdsvis flad bund ud for kysten. De fleste andre steder fortsætter de stejle skrænter videre ned under søens overflade. På den flade søbund har der desuden ligget et par moræneknolde, som har været velegnede til borgbyggeri.

De vestlige arealer, som er en blanding af sandede moræneflader og hedesletter, var skovbevoksede indtil de store skovrydninger i 1500-1700-tallet. Herefter henlå de hovedsagelig som lynghede, indtil opdyrkning og skovplantning tog fart i løbet af 1800-tallet.

Mod nord grænsede herregårdens jorder op til de overdrev og heder, som udgjorde det yderste af Viborgs store bymark.

Mod øst og sydøst ligger et morænelandskab, med mange større og mindre ­mosehuller, præget af gamle landsbydannelser.

Flere områder omkring Hald Sø, herunder Hald-området, blev tidligt fredet. De første fredninger daterer sig til 1930’erne. I 1992 rejstes en fredningssag for at samle alle de gamle fredninger til én samlet fredning af Hald Sø-området. Fredningen blev samtidig opdateret og udvidet ganske betydeligt, så den dækkede det meste af området omkring Hald Sø. Fredningen faldt endeligt på plads i 2002.

Området har, siden 1948, været i statens eje. Først administreret af Finansministeriet, derefter af Landbrugsministeriet (Skovstyrelsen) og endelig de seneste mange år af Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen). I praksis administreres området i dag af Skov- og Naturstyrelsen, ­Kronjylland, som er Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed.
Modsat mange andre herregårde er Hald tydeligvis ikke oprettet, fordi der var god landbrugsjord på stedet.

Placeringen ser ud til at være valgt dels af forsvarsmæssige hensyn (muligheden for at have en vandfyldt grav omkring borgen), dels for at kunne øve en vis kontrol med det vejknudepunkt, som området ved Viborg udgør. Placeringen har været i en tilpas ­afstand fra Viborg, hvor der i højmiddelalderen var en kongelig borg – og alligevel så tæt, at borgen var særdeles strategisk velplaceret.